KUNDESERVICE

 

FORHANDLERE:

Vore produkter forhandles hos de fleste møbelkæder samt i flere enkeltstående butikker i hele Skandinavien.

Vi oplyser gerne nærmeste forhandler på sales@hammel-furniture.dk.



VEDLIGEHOLDELSE OG PLEJE AF PRODUKTER: 

For at bevare dine møbler pæne i lang tid er det vigtigt at passe godt på dem. Nedenstående anbefalinger til vedligeholdelse af Hammels produkter tager udgangspunkt i  Dansk Møbelkontrols's Guide "Vær god ved gode møbler", som du også kan finde på foreningens hjemmeside: www.dansk-mobelkontrol.dk.

Generelt:

  • Forsøg altid først med det mildeste rengøringsmiddel, dvs. demineraliseret eller koldt , kogt vand.
  • Stearin og tyggegummi fjernes nemmest efter en forsigtig frysning med en kølespray.
  • Beskyt altid bordplader med bordskånere mod varme, fugtige eller farvede genstande
  • Husk at efterspænde samleskruer, hvis samlingerne bliver løse
  • Vær opmærksom på at træben kan afgive farve (især i forbindelse med gulvvask og rensning af tæpper)
  • Anbring aldrig møbler direkte op ad radiatorer eller andre varmekilder
  • Rødvin, kaffe o. lign. kan  give mærker, såfremt det får lov til at ligge i længere tid og ikke tørres væk hurtigt efter det er spildt.

Finerede produkter:
Hammels produkter med fineret træ, er lavet af ægte træfiner påsat en spånplade eller i enkelte tilfælde en MDF plade. Fineren er kun 0,2 mm tyk, så prøv ikke at slibe på produktet. Da produktet er lavet af ægte træ vil farveforskelle kunne forekomme naturligt. Derudover vil produktet tage farve pga. sol- og lyspåvirkning. Det anbefales derfor, at man jævnligt flytter rundt på de ting, der står på produktet for at sikre en ensartet overflade.

Lakerede produkter:
Rengøring foretages ved aftørring med en ren, tør klud eller med en klud, der er hårdt opvreden i rent vand. Der skal omgående tørres efter med en ren, tør klud. Snavsede overflader aftørres med en klud, der er hårdt opvreden  i vand, tilsat flydende opvaskemiddel. Tør efter med ren, tør klud. 

Sæbebehandlede overflader:
Elementerne er sæbebehandlede fra fabrikken. For at opnå en flot finish, en fløjlsblød og modstandsdygtig overflade tilrådes det, at man omgående efter udpakning og inden ibrugtagning efterbehandler alle overflader med et plejeprodukt.

Spørg i butikken, hvor de har købt møblerne, hvilket produkt der kan anvendes. Vi anbefaler bl.a. Guardians træsæbe til den pågældende træsort.

Bemærk venligst at, at smuds og sorte fingeraftryk, der kan forekomme på møblerne ved udpakning oftest skyldes håndteringen under emballering. Følg anvisningerne på plejeproduktet for at fjeren pletterne.

Den daglige rengøring af møblet foretages med en ren, tør klud. Pletter aftørres med en klud opvredet i rent, lunkent vand. Træsæbe kan også benyttes, når der er behov for en særlig indsats over for pletter og snavs, eller hvis overfladerne føles ru og tørre. 

Ubehandlede overflader:
Den ubehandlede overflade kræver vedligeholdelse med "sæbevand" for at beskytte mod snavs og pletter. Bordet skal sæbebehandles omgående, før ibrugtagning. Herefter én gang om ugen i de efterfølgende 6-8 uger og derefter efter behov, vi anbefaler hver 3. måned.

Sæbeblanding: 1/2 dl sæbespåner til 1/2 l håndvarmt vand (max 37 C). Sæbeblandingen indgnides grundigt i træoverfladen. Kanten skal kun have én gang. VIGTIGT for at undgå skjolder aftørres overskydende sæbeskum omgående. Husk af fugte undersiden af pladen med sæbevand, så den ikke "slår" sig (gælder ikke kakkelborde). Bordpladen må ikke sejle i vand. Specielt efter de første sæbebehandlinger kan træets porer rejse sig. I disse tilfælde slibes overfladen med slibesvamp eller sandpapir korn 220 eller 180. Brug aldrig ståluld. Husk at slibe på langs af træets årer.

Daglig pleje:
Aftørring med hårdt opvredet klud, gerne i sæbespåneopløsning. Brug aldrig sulfo eller brun sæbe. Farvepletter som rødvin, rødbedesaft el. lign. skal aftørres omgående. Mindre pletter kan slibes væk med slibesvamp eller sandpapir korn 220 eller 180. Efter slibning skal der altid sæbebehandles.

Melamin  og laminat overflader:

Kakler:
Kakler består af porcelæn eller ler, som brændes ved meget høje temperaturer. Derfor kan der sagtens sættes varme fade og tallerkner direkte på kaklen. Kakler kræver ingen vedligeholdelse og til rengøring anbefaler vi almindelig opvaskemiddel. Brug IKKE brun sæbe eller sæbespåner.

Stel:
Krom og børstet stål er modstandsdygtige over for snavs. Du skal være opmærksom på at varmt vand kan medføre rustpletter på forkromet stel.

En hårdt opvreden klud anbefales til daglig rengøring. Til grundigere rengøring af forkromet stål anbefaler vi, at du anvender en klud med en smule sprit. Opløsningsmidler må aldrig anvendes på metal.